12.03.13 - Byron Bay

 

 

Byron Bay, så mødes vi igen, og lad det være sagt med det samme: Du er lige så skæv, anderledes og helt din egen, som vi huskede med surfere, hippier, strand, sol og bølger...

Vejret har været med os hele ugen, og der er bare et eller andet magisk ved det her sted. Ludvig har mere end nogen elsket at bodyboarde, og har frygtløst kastet sig ud i de frådende bølger. Smilla har nydt det i vandkanten på mere behørig afstand af de under overfladen lurende fisk, og når ikke vi har været i vandet, har vi alle nydt stemningen i byen eller på vores terrasse med den helt uovertrufne udsigt over bugten.

 

Når vi er et nyt sted, er der også nye dyr. Forleden da vi spiste morgenmad, kom en over 1 meter lang varan pludselig om hjørnet og satte kurs direkte mod os. Heldigvis var der et par trin op til vores terrasse, og selvom den et kort øjeblik så ud til at overveje, om den skulle gøre os selskab, fortsatte den i stedet under terrassen og videre ud i buskadset. Det var vi egentlig godt tilfredse med, da det faktisk er et ret stort dyr, når det sådan kommer slentrede.. Det er jo så tungt, at man ligefrem fra afstand kan høre den komme gående slæbende afsted med dens tykke hale!

Desværre har Smilla også været syg et par dage med feber, opkast og ondt i maven. Det er ikke det fedeste, når man ligger i telt, og der er over 23. grader udenfor. Det begyndte i forgårs, men det går heldigvis fremad, og vi håber hun er helt frisk igen i morgen, hvor vi kører til O’Reillys i regnskoven.

Mens Smilla og Malene tilbragte dagen i går på sofaen, vandrede Ludvig og jeg op til fyrtårnet ved Cape Byron, der også er Australiens østligste punkt. Udsigten fra toppen var som forventet helt fantastisk, og Ludvig kunne bestemt også godkende cafeens is:)

Sendt via Blogsy