Så blev det omsider tid til en lille hilsen hernede fra den anden side af smukke moder jord, hvor vi nu har tilbragt de første tre dage af vores ferie. Det er som forventet helt og aldeles dejligt at være kommet afsted, og lige nu nyder vi tiden under den bagende sol i en lille by ved navn Anglesea, der ligger i staten Victoria ved starten af the Great Ocean Road - en ca 300 km lang kyststrækning, der går for at være en af de smukkeste af slagsen. vi glæder os enormt meget til de oplevelser, der venter forude, og til i det hele taget “bare” at holde ferie!
Vi landede lørdag morgen lidt over syv i Melbourne, og der gik noget tid med at komme gennem integrationen og tolden. Men det gik, og ovenikøbet uden at vi skulle til at pakke teltet ud, fantastisk. Herefter gik turen ind til vores hotel “The Cosmopolitan”, der ligger i bydelen St. Kilda. Det var ikke ligefrem Hilton niveau, vi blev mødt af, men der var en seng til os alle, og området var ret fedt. Denne dag gik øvelsen ud på at holde ud så længe som muligt, men ca. 17.30 måtte vi alle kapitulere. Inden dag havde vi dog hygget os med frokost i en lille park, hvor vi senere på dagen også var til musikfestival. Vi gik en tur langs stranden ved St. Kilda, og Ludvig og Smilla fik dyppet fødderne i det hajfyldte hav. For enden af en mole fandt vi ved et rent tilfælde et lille beskyttet område, hvor en lille pingvinflok holdt til. Blandt stenene så vi to små pingviner, der forsøgte at gemme sig, så selvom pingvinerne var små, så var første store oplevelse i hus. Ludvig satte sig også for, at han gerne ville smage en kænguruburger (krokodilleburger var også i spil), men stedet hvorfra disse kulinariske oplevelser blev langet over disken, måtte dog melde om noget ventetid, så denne del af rejsen blev udskudt til senere.
I går, mandag, fik vi så endelig vores bil, en hvid Nissan X-trail 4wd, som vi allerede nu forsøger at finde plads til i vores kuffert (ærgerligt, at det er så dyrt med overvægt). Den er totalt fed, og noget af en opgradering i forhold til den sidste bil, vi lejede. Det lykkedes os heldigvis også, og (indrømmet) med lidt sved på panden, at slippe helskindet ud af Melbourne, hvor vi hyggede os med kørsel i venstre side, i stor bil, i myldertidstrafik - med særlige vigepligtsregler for højresvingende...dertil kom så ovenikøbet sporvognene... Ud kom vi dog uden at ramme nogen (tror vi nok). Det var først senere på dagen, at en anden bilist valgte at bakke ind i os på en p-plads. Heldigvis kom der kun en mindre ridse i vores kofanger, og som han selv sagde om sin egen bil: “never mind, you won’t even be able to see if something hit it!” - Ja, det var en gammel bil... Nå, vi kom videre og er som sagt nu endelig landet her i Anglesea. Ludvig har desværre ikke været så frisk de sidste par dage, han har været træt og haft feber, men han kæmper en brav kamp for at blive frisk, og heldigvis går det fremad. Han spejder utrætteligt efter kænguruer på vores køreture, og hans største ønske lige nu er - foruden at blive rask - at se en levende kænguru. Det er ikke lykkedes endnu, men chancen er vist ret stor! Smilla er i højt humør, og al gang forgår mere eller mindre i løb, hop eller lignende (så lige nu er hun vel nok det nærmeste, vi kommer en kænguru), og hun er så småt ved at komme sig over tanken om de dyr, der lever her i landet. Hun kom endelig i vandet i dag, hvilket nok var det, hun har set mest frem til. Der venter dog næsten en hel rejse forude endnu, så mon ikke vi kan berette om nye spændende oplevelser næste gang vi skriver - Indtil da, må I alle have det godt. Jeg skal hilse mange gange fra alle her!
Hej med jer!
SvarSletDejligt at høre fra jer, jeg har ventet spændt! B.mor har fået et print med hjem så de kan følge med i det hele.Håber da i kan styre den glade hoppegøj til Smilla!!
Her har vi vintervejr med frostgrader!
KH.