18.02.13 - Eden

Tid til endnu en hilsen herfra. Efter at have købt en lille før-fødselsdagsgave til Malene på en lille vingård lige uden for Halls Gap i “The Grampians”, kørte vi til Ballarat, hvor vi som tidligere nævnt, skulle finde masser af guld. Da vi nåede frem trak en umiskendelig røglugt ind over byen, og endnu engang bemærkede vi en stor og tæt røgsøjle stige op fra de nærliggende bakker. Kort efter begyndte regnen dog at vælte ned, og de kære brandfolk fik lidt kærkommen hjælp fra oven. Regnen, som vi ellers ikke har set meget til, havde dog også den effekt, at teltet fik lov til at blive i bilen til fordel for en hytte og en god seng.

(The Grampians )

15.februar - Malenes fødselsdag, og den tredie af slagsen under den sydlige halvkugles bagende sol. Dagen startede på behørig vis med sang, balloner og en enkelt fødselsdagsgave. Bilen blev pakket, og vi tilbragte herefter det meste af dagen i den genopførte guldgraverby “Soverign Hill”, hvor vi var på minetur i 80 meters dybde, så en 160.000$ guldklump blive smeltet om - og fødselsdagsbarnet fandt guld (!) - vi andre forsøgte. Det var super hyggeligt. I stedet for at skulle tilbage og slå telt op, valgte vi at køre videre samme dag. Fra Ballarat gik turen via myldertidstrafik i millionbyen Melbourne videre til byen Cowes på Phillip Island, hvor vi skulle se pingviner. Hver aften, når mørket sænker sig, kommer de små pingviner hjem fra en lang dag på havet,og man kan herefter følge dem fra stranden og hele vejen op til deres reder. Af en eller anden årsag var det ikke lige gået op for os, at øen er en meget stor feriedestination, og da vores sene ankomst hertil samtidig faldt sammen med weekend og en rekord-varmeperiode, hvor vi mindst 7 dage i træk har haft temperaturer over 30 grader, så var det var nær ikke lykkedes os finde et sted at overnatte. Vi fik dog heldigvis en hytte for to nætter og efter en lang dag, fødselsdagsmiddag på McDonalds - og en lidt længere køretur end forventet- sluttede vi dagen af med et køligt glas hvidvin.

(Guldgraverne i aktion)

Dagen efter brugte vi på at se os lidt omkring på øen. Vi købte billetter til den store pingvinparade, børnene badede i en lille indsø med varme lavasten på pingvinstranden (Ludvig så meget magelig ud), og efterfølgende tog vi ud til et besøgscenter, hvor der var en fin tur ned langs klipperne. Her så vi de første mange pingviner, der enten gemte sig under gangbroen eller i de mange huler i klippesiden. Lidt tid gik der da også med at spejde ud mod en nærliggende sælkoloni, da dette jo også er stedet, hvor de helt store rovdyr kommer forbi. Vi så den ikke - den store hvide - men er dog sikre på, at den/de var derude et sted, helt tæt på...

Om aftenen oprandt endelig det store turistshow, hvor vi i dæmpet spotlight satte os til at vente på at solen gik ned, så de første små skygger kunne vise sig i vandkanten. Vi ventede i ca halvanden time, og Smilla syntes det var lidt hårdt. Endelig dukkede den første lille skikkelse dog op og snart efter flere. Til at starte med pilede de ud i vandet igen, men blev efterhånden modigere. Og så begyndte små flokke ellers at stavre op ad stranden mod deres reder i klitterne. Nogle lette og adrætte (sådan da), andre med maverne fulde af fisk til at kunne klare sig på land de følgende to-tre uger. De gik ikke mange skridt ad gangen, før de lå på maven. Det var et meget fascinerende syn, og efter de første mange flokke havde passeret os, kunne vi gå op på en gangbro og følge dem det sidste stykke. Der var simpelthen pingviner overalt i klitterne, og på trods af de mange tilskuere, så var det ikke noget problem at se dem helt tæt på.

I går blev så en af turens store køredage, hvor vi kørte fra Phillip Island til byen Eden på østkysten. Her er vi så nu, og vi har taget tre overnatninger, så der er lidt tid til at komme til stranden, spille minigolf, spise is, og hvad vi nu ellers kan finde på...

 

Sendt via Blogsy