13.02.2013 - Halls Gap

Halls Gap er en meget lille by, der ligger i hjertet af nationalparken “The Grampians” nordvest for Melbourne. Vi ankom hertil for to dage siden, og var så heldige at finde en fantastisk hyggelig campingplads med en helt særlig, tilbagelænet og afslappet stemning. Der er ikke så mange folk på pladsen i det hele taget, og det lykkedes os at få en god, skyggefuld plads til teltet. Om dagen kan vi se emu’er vandre rundt på en lille eng uden for pladsen, mens også rådyr og kænguruer af og til dukker frem i krattet. Når mørket falder på, trækker kænguruerne ind på pladsen, hvor de spiser græs. Det er en helt særlig fornemmelse at ligge i teltet i mørket og høre dyrene rumstere og gumle græs lige på den anden side at teltdugen - Og så er der alle fuglene, der huserer omkring os, og som i ledtog med solen sørger for, at vi ikke sover alt for længe om morgenen (selvom vi godt nok måtte vække Ludvig og Smilla, da klokken havde passeret 9 i morges). Hvad angår dyreliv, så fås det vist ikke meget bedre her. Heller ikke ifølge de lokale. Stedet i sig selv kræver dog også lidt ekstra opmærksomhed fra chaufførens side, når vi kører bil, eftersom man konstant kan spotte kænguruer i krattet langs vejen.

I går kørte vi op i bjergene og tog på en enkelt lille vandretur ud til et flot udsigtspunkt over parken. Selvom turen kun var på 1 km hver vej, så kunne vi godt mærke, at vi var kommet væk fra kysten, og at man skal passe på solen og varmen hernede. Træerne talte også deres helt egen historie om, at det til tider er et særdeles tørt område, eftersom flere af dem var afsvedne eller direkte brændte. Området brændte for 7 år siden, og kun en hurtig indsats redde byen fra at gå til. Strækningen ind til udsigtspunktet var dog overkommelig for os alle, og i dag er planen, at vi skal vandre dobbelt så langt ind til et vandfald.

Ud over de små daglige ture går dagene med afslapning, lektier (som vi fortsat ikke er blevet helt gode venner med) og god mad og drikke. Børnene elsker stedet her, hvor de leger med en stedets hundehvalp, fodrer fuglene og sniger sig ind på de mange dyr. I morgen hiver vi atter teltpløkkene op og kører videre mod Ballarat, nærmere bestemt Soverign Hill, der er en genopført guldgraverby. Her er planen, at vi skal finde så store mængder guld, at vi kan trække os tilbage fra arbejdsmarkedet, når vi atter vender hjem.

Sendt via Blogsy