27.02.13 - Port Stephens

Eden - Blackheath - Sydney - Port Stephens

Der er ikke meget at berette om vores dage i den lille kystby Eden. Endnu en stille campingplads, hvor vi næsten havde en helt lille park for os selv, og hvor dagene bare langsomt passerede. Så skete der det, der engang imellem sker for os. Da det igen var tid til at tage videre, var vores plan egentlig blot at køre et par hundrede kilometer nordpå, slå os ned på en hyggelig campingplads tæt ved en strand - og hurtigst muligt herefter få bodyboards’ne frem fra bagagerummets mørke og ud i de vilde, frådende bølger. Men...da vi stille og roligt arbejdede os vej op langs kysten, ændrede tingene sig. Vejret var måske ikke helt, som vi havde håbet på i forhold til strand og sol, og samtidig ville vi gerne have lidt flere sammenhængende dage på et sted. Vi traf derfor en hurtig beslutning om at fortsætte hele vejen op til “The Blue Mountains” vest for Sydney. Belært af tidligere erfaring sørgede vi dog denne gang for at reservere en hytte i forvejen (i byen Blackheath), og pludselig blev en kort overkommelig køredag til en lidt længere af slagsen. Henad eftermiddagen gjorde vi stop på “Hyams Beach” og fik varmet fødderne i noget af det hvideste sand på denne jord, og kort efter begyndte regnen så småt at falde. Vi kørte videre, og igen nåede mørket at falde på, inden vi lidt over kl.22 trætte trillede ind ved siden af vores hytte. Dagen efter skinnende solen heldigvis, og vi var alle klar til at komme ud og se blå bjerge. Egentlig nåede vi denne morgen at betale for vores hytte og pakke sammen for at tage videre til en anden campingplads - men vi besluttede os i sidste øjeblik for at blive og tage to nætter mere. Det viste sig at være en klog beslutning, da vejret senere blev ret dårligt. Første dag var det dog fint og næsten lige ved siden af campingpladsen, viste der sig at være den flotteste udsigt ud over bjergene. Det var egentlig en meget overrumplende oplevelse at komme ud til dette udsigtspunkt, efter at have kørt op i bjergene i mørke og regn for pludselig så den næste dag for enden af en gade i et almindeligt villakvarter at blive præsenteret for et kig ud over endeløse, grønne bjerge med vandfald og mystisk dis. Vi var mildest talt fuldstændig blæst bag over, hvor smukt der egentlig var, og igen måtte vi i skoene og ud på et par vandreture til flere gode udsigtspunkter.

(Blue Mountains)

Dagen efter tog vi ud for at se de i området berømte klippeformationer “the three sisters”. Her var vi med skyway (med glasbund) henover en kløft og efterfølgende med en kabelbane ned til en gåtur i regnskoven. Det var igen utroligt smukt, men kunne dog ikke helt måle sig med gårsdagens indtryk, hvor vi også havde det lidt for os selv. Her skulle vi dele oplevelserne med busfulde af japanske turister, hvilket godt kan gøre en lidt ør i hovedet, og vi fik lidt indtrykket af, at australierne måske stadig forsøger at gemme et par af de gode steder hernede til dem selv, og lader turisterne betale for de andre.

Efter denne dags indtryk var det egentlig meningen, at vi den kommende dag skulle have været videre mod Sydney. Vejret skulle dog blive dårligt, og da regnen allerede var begyndt at falde, besluttede vi os i stedet for at tage endnu en dag i hytten (efterhånden til stor morskab for ejeren af campingpladsen) og bruge den følgende dag på at besøge nogle nærliggende og åbenbart meget berømte grotter, Jenolan Caves, beliggende ca. 50 km længere mod vest. Her fik vi booket os ind på dagens første guidede tur til en grotte, der kaldes “the Orient Cave”, og som efter sigende skulle være helt fortryllende. Om aftenen ramte regnen os så for alvor, og vi kunne i nyhederne følge med i, at der igen var truende oversvømmelser i områderne nord for os. Stormen, der var på vej ind over østkysten havde også kurs mod os, men vi trøstede os med, at vi trods alt befandt os under tag og i et højereliggende område. Næste dag nåede vi i silende regnvejr og efter lidt zig-zag kørsel mellem nedfaldne grene og klippestykker, frem til Jenolan Caves, hvor vi efter til slut at være kørt gennem en stor grotte blev budt velkommen til stedet af et gammelt og majestætisk hotel fra 1896 beliggende helt i bunden af de nu grønne bjerge. Det var nærmest som at ramme en lille tidslomme fra begyndelsen af det 20.århundrede, og vi kunne efterfølgende sagtens forstå, at dette hotel siges at være et af de mest hjemsøgte i dette land! Det viste sig, at der på den tur, vi skulle på, egentlig var tilmeldt 20 personer, men 14 dukkede aldrig op (hjemsøgt!), så det blev til en meget personlig tur ind i de fantastiske og på sin vis magiske grotter. Herinde i bjergets svagt oplyste indre så vi krystaller, hvis alder vi ikke engang kunne forstå, og igen fik vi fortalt historier om det ukendtes verden, der fik det til at risle koldt ned ad ryggen... Bagefter blev det til lidt god frokost, en selvguided-tur til en anden (kæmpe) grotte samt en gåtur langs en flod, stadig i silende regn. Vel tilbage i hytten om eftermiddagen slappede vi af, mens regnen og nu også vinden tog til i en grad, så vi af og til følte at hytten fløj bort. Nyhederne fortalte om de værste oversvømmelser i mange år og natten igennem HAMREDE regnen ned. Sidst på morgenen holdt det op, og da vi stod op og pakkede sammen begyndte solen igen at vise os sit smukke ansigt. Da havde vi også fået over 125 mm regn bare i løbet af dagen og natten, mens visse områder ikke langt nord for os kunne melde om mere end 300mm. Ikke ligefrem teltvejr, heller ikke trods ny imprægnering! Sydney var næste stop og vi fandt en campingplads ca 25 km nord for byen. Inden vi nåede frem tilbragte vi dog det meste af dagen i “Featherdale Wildlife Park”, hvor vi fodrede og klappede kænguruer, wallabies (de små af slagsen), aede koalaer og så hundredevis af forskellige australske dyr.

 

Sydney nåede vi næste dag frem til først med bus til Manly, og herefter med færge det sidste stykke. Det var super hyggeligt, og efter denne gang at have sejlet ind til byen omringet af skibe og med det ikoniske operahus ret forude i selskab med Sydney Harbour Bridge, kunne vi endelig stå af lige i centrum, klar til kamp. Vi fik nærstuderet operaen udefra, spist frokost ved havnefronten, Circular Quay, og tog herefter med endnu en færge til Darlington Harbour, hvor vi slentrede rundt og nød byen, som bestemt ikke er blevet mindre fantastisk siden sidst. Vi fandt en super fed legeplads til børnene med alt hvad børnehjertet kunne begære af aktiviteter, og sluttede til sidst dagen af med hvidløgsrejer, kølig hvidvin og udsigt til solnedgangen på en hyggelig restaurant på kajen i Manly. Børnene sov på stedet, da vi kom hjem. I går kørte vi igen videre og er nu nået til Port Stephens, hvor vi har nydt dagen ved poolen. Hvad der lige skal ske herfra ved vi ikke helt, da vejret er en smule ustadigt. Enten bliver vi her et par dage, eller også kører vi længere nordpå i morgen, det vil tiden vise.

Vi håber I alle har de godt derhjemme. Tak for alle jeres beskeder, det er utroligt hyggeligt at høre fra jer.

 

Sendt via Blogsy